Fodring af landskildpadder

Fodering af landskildpadder
(c) Peter Jensen 18 november 2003

Landskildpadder har brug for en meget fiberrig og kalkholdig kost som indeholder meget få proteiner. De er fra naturens side opbygget til at indtage foder som har et Ca:P (kalcium : fosfor) forhold på 5:1 eller endnu bedre.

For meget protein øger væksten, og kan give misvækst samtidig med at kalk behovet forøges, da kalkoptagelsen forringes. Animalsk og andet proteinrigt foder skal helt undgås, da det kan give nyreproblemer eller urinsyregigt. Derudover er landskildpadden heller ikke beregnet til at indtage fedtholdigt foder, som kan blive årsag til fedme og fedtlever.

På grund at skildpaddens lange tarmsystem, er det helt nødvendigt for den at dens kost er meget fiberrig (hø/græs/Pre Alpin Testudo). Frugt og andet som indeholder for mange kulhydrater som vil gære i tarmen, og give grobund for en evt. flagellat infektion.

Om sommeren er det let at skaffe foder til sine landskildpadder, for her er udbudet at vildfoderet stort og varieret. Så her skal man i gang med at plukke, på steder som ikke er forurenet af bilos og andet. Det skal man benytte sig af og bruge så meget vildtfoder som overhovedet muligt.

Kalktilskud er helt nødvendigt, og skal gives hver dag. For at skildpadden kan optage kalk fra kosten er det nødvendigt at den får D3 vitaminer. Det kan den danne selv i kroppen, ved hjælp af solens UV stråler eller fra UV rør. Eller man kan give skildpadden vitamintilskud på kosten, 2 gange pr uge. Så lidt som når man drysser salt på sit æg. Overdosering af vitaminer er farligt, og D3 er i store mængder meget giftigt.

Pre Alpin Testudo – fodret, er en kærkommen håndsrækning til de som ikke har nået at få fyldt fryseren op inden vinteren. Dette er et forholdsvist nyt produkt som er økologisk, og fremstillet af presset, tørret hø & mælkebøtter. Det leveres som pellets (en slags piller) som opblødes i vand og når det er blevet helt grødagtigt serveres det for dyrene, gerne opblandet med salat, kinakål eller lign. I starten vil de kræsne dyr næppe spise det, da det lige skal ses an først. Men når først de får smagen for det, glider det gerne ned med stor appetit. Pre Alpin fås desuden også i en Herbs version som indeholder op mod 60 forskellige urter, og i en Fibre som er en slags granulat som kan drysses over købefoderet som det er , uden at det skal opblødes i vand først.

Skildpadderne skal have adgang til rent drikkevand.

Liste over egnet vildfoder, der er en markering ved det som egner sig til nedfrysning (F):


Alle græsarter (F)
Almindelig gedeblad
Almindelig svinemælk
Borst
Bynke (F)
Bøgeblade
Døvnnældeblade
Fuglegræs
Hybenroseblade (uden torne) (F)
Hybenroseblomst
Hyldeblade

Høgeskæg
Jordbærblade (F)
Katost
Kløver
Kløverblomster (F)
Kongepen
Kællingetand
Mælkebøtte blade
Mælkebøtteblomster (F)
Rajnfan blade
Rajnfan blomster
Sankthansurt
Skvalderkål
Vejbred (F)
Vinblade (F)
Vikker (F)
Æbleblade (F)

Købefoder der er egnet til landskildpadder:

Agurk (snack)
Broccoli (lidt)
Grønne blade fra blomkål
Grøn /rød/orange/gul peber (lidt)
Gulerødder(lidt)

Hibiscus blomster/blade
Kinakål(lidt)
Forskelligt salat(lidt)
Squash (lidt)
Vinblade


Undgå:

Banan
Brændenælder (dyrene brænder sig)
Bønner
Frugt
Hunde/Kattemad
Icebergsalat
Mælkeprodukter
Rabarber
Spinat
Tidsler (stikke sig/skummer ud af munden)
Ærter