Græsk Landskildpadde – Pasningsvejledning

Navn: Græsk Landskildpadde
Latinsk betegnelse: Testudo hermanni

Udbredelse: Italien, Frankrig, Balkan, Spanien, Baleariske øer.

Dyrets Størrelse: op til 20 cm i skjoldlængde.

Terrarietype: Tør

Temperatur i terrariet: Stuetemperatur – Varmeplads ca.40 C

Fodertype: Bladmateriale, ukrudt, urter, græs, hø, Pre Alpin Testudo ® tilsat vitaminer 2 gange pr. uge og kalk hver dag. Du må ikke give frugt. Husk at den skal have adgang til drikkevand.

Vinterdvale: Ja (kun for erfarne skildpaddeholdere)

Den græske landskildpadde holdes bedst i et terrarium som er åbent i toppen, så der er god luft cirkulation. Skildpadden er en meget livlig art hvis den passes korrekt. Den kan lide at klatre og graver også lidt, dog ikke så meget som den russiske landskildpadde Testudo horsfieldii.

Terrariet indrettes så den har en varmeplads i den ene ende og en hule i modsatte ende, hvor skildpadden kan søge i skjul når den har fået varmen eller blot ønsker en smule fred. Når skildpadderne er søgt i skjul bør man ikke forstyrre dem. Varme lampen kan være en almindelig 25 watt pære, i en afstand så temperaturen er ca. 40 C. i skildpaddehøjde. Placer gerne en mørk sten under varmelampen, så skildpadden også får lidt varme nedefra.

Bundmaterialet kan være akvariegrus, jord/sand i en 50/50 blanding. Det er vigtigt at man vælger et bundmateriale som skildpadderne ikke spiser. Det må heller ikke støve.

Hannerne kan være temmelig aggressive og meget vedholdende, så de må ofte separeres fra hunnerne hvis de hele tiden gør kur. Da denne kurtisering stresser hunnen meget, og den begrænsede plads i terrariet gør at hun ikke kan slippe væk.

Der ses ofte kampe hannerne imellem, hvor hannerne puffer ind i hinandens skjold, med et ordentligt ”klok”. Disse kampe kan finde sted i flere timer/dage. Nogle rigtige små kampmaskiner.

Den græske landskildpadde har godt af et udendørs ophold om sommeren, når vejret tillader. Flere af vores danske opdrættere har dyrene gående ude fra sidst i maj måned til sidst i september. Skildpadderne tåler selvfølgelig ikke frost. Ude perioden kan forlænges med en varmelampe installeret i ude anlægget, samt et varmelegeme i skildpaddernes overnatnings hytte.

Vær opmærksom på at der skal være tilstrækkeligt med skygge pladser, hvor skildpadderne kan søge skygge for den bagende middags sol, hvor temperaturen let kommer op på 50 grader i solen. Det kan også blive for varmt for selv den mest sol elskende skildpadde.

Copyright ©2010 Peter Jensen – Landskildpadder.dk

 

 

13 replies on “Græsk Landskildpadde – Pasningsvejledning”

  1. Michael Weidinger siger:

    Er grønkål, spinat, mørkegrøn salat, avocado, lidt tomat, lidt agurk og rucola ok for “grækerne”. Mine er vilde med det. Da de var ude guffede de snegle og alt andet levende kryb, der ikke var hurtige nok i sig. Jeg har læst de skal have en vegetardiæt, men når de nu selv vælger “kød” burde man så smide en skovsnegl ned til dem i ny og næ ? Mvh Michael E

    • peter siger:

      Nej det er ikke ok at fodre med, når de i deres naturlige biotop mest lever af tørt græs og grønt ukrudt.

  2. Michael Weidinger siger:

    Hej peter. Tak for svar. Jeg ser det først i dag !!! Havde nok regnet med jeg ville få en advisering via mail at der var svar på indlæg. Og så har jeg glemt det sidenhen.
    Sorry. God Jul og tak for et infomativt site.

  3. sophie winther siger:

    Kære Skildpadder.dk

    Først lidt baggrund for mit spørgsmål: Jeg har en græsk landskildpadde, som jeg overtog da hun var 5 år og nu er hun 10 år. For at give hende selskab købte jeg en russisk hun landskildpadde på samme alder, og det gik godt lige indtil for 1/2 år siden. Den russiske landskildpadde blev aggressiv og jeg måtte desværre skille dem ad. Nu har den russiske landskildpadde fået et andet hjem. Men nu trænger min græske landskildpadde rigtig meget til selskab. Jeg har desværre ikke haft held med at finde en græsk hun landskildpadde på samme alder.

    Mit spørgsmål: Hvis jeg køber en helt ung græsk landskildpadde, hvordan undgår jeg så at min gamle landskildpadde bliver aggressiv over for den unge/mindre skildpadde?

    vh Sophie

    • peter siger:

      Du skal finde en partner som har samme størrelse ellers kan det ende galt igen. Der er ingen garanti for at de to skildpadder viol nyde hinandens selskab.

      Vh.Peter

    • emil siger:

      hej Sophie. hvis du leder efter et hjem til den har jeg 11 andre som den kan gå sammen med 😉
      mvh Emil

  4. Hans Dagfinn siger:

    Tak for informationen!

  5. Dianna siger:

    Hej! Kan en græsklandskildpadde godt gå i et stort akvarie uden låg? Istedet for et terrarie? Er det ikke stort set det samme?

    • peter siger:

      Hejsa

      Det man skal gå efter er en stor grundflade i forhold til sidehøjden. Det bedste er at bygge noget selv, evt. et gammelt sofabord eller lign. hvor man sætter sider på, gerne uden glas.

      Vh.Peter

  6. Np siger:

    Hej
    Vi har lige købt en 2 år gammel græsk skildpadde. Vi har købt uv-lampe lampe til Den, som sidder tæt ved det hjørne hvor den har gravet sig ned og ligger en stor del af dagen. Synes ikke den bevæger sig så meget. Kan den være syg eller skal den vende sig til de nye omgivelser?
    Vi giver den grønkål som den Elsker, samt noget råstyrke kørsels med Herbs. Drysser lidt kalk over kålen.

  7. Rikke S siger:

    Hej!
    Hvor stort skal arealet være for at man kan anskaffe sig en græsk landskildpadde?

  8. Sissel siger:

    Hej
    Jeg læser derudad, men kan ikke blive klog på, hvilken art landskildpadde man skal købe. Det er et nyt område for os, da vi har hund og leopardgekko, men overvejer kraftigt at udvide bestanden med 3 skildpadder. Men der er mange arter og forskellig behov for pasning. Vi har have og fin mulighed for en sommerresidens til dem. Men ønsker ikke en 40kg fætter
    Jeg håber, at i forstår, hvad jeg mener, og kan hjælpe mig på vej videre

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *