Author Archives: peter

Russisk Landskildpadde – Pasningsvejledning

Navn: Russisk landskildpadde

Latinsk betegnelse: Testudo horsfieldii

Udbredelse: Centralasien, nordlige Pakistan, nordvestlige Kina, Afghanistan, nordlige Iran

Dyrets Størrelse: op til 20 cm i skjoldlængde.

Terrarietype: Tør

Temperatur i terrariet: Stuetemperatur – Varmeplads ca.40 C 10 til

Fodertype: Bladmateriale, ukrudt, urter, græs, hø, Pre Alpin Testudo ® tilsat vitaminer 2 gange pr. uge og kalk hver dag. Du må ikke give frugt.

Vinterdvale: Ja (kun for erfarne skildpaddeholdere)

Den russiske landskildpadder er en af de mere aktive skildpadder. Skildpadden elsker at grave med dens veludviklede forben og kraftige negle. Ligeledes klatrer de gerne over meget høje forhindringer, det er som om de ikke er helt klar over at de er skildpadder.

Skildpadden trives bedst i et terrarium som er helt åben i toppen, så luftcirkulationen er god. Siderne bør have en højde på ca. 30 cm. Så dyrene ikke kan slippe over selv om de stå oven på hinanden.

Terrariet skal være så stort som muligt, da dyrene trives bedst nå de har god plads.
Terrariet indrettes med en hule i den kølige ende og en varme plads, med spotlampe i den anden ende. Det kan være en fordel at hulens indgang er dækket af et stykke stof som skærmer af, så skildpadden kan ligge uforstyrret og hvile. Kunstige planter kan med held bruges, og giver også dyrene en form for tryghed, nå de kan skjule sig under dem.

Har man flere skildpadder i samme terrarium, er det helt nødvendigt med flere varmespots, som kan være helt almindelige 25-40 watt spotlamper. UV rør beregnet til skildpadder er også nødvendigt, især hvis dyrene ikke har mulighed for at komme ud om sommeren. Sæt et tænd og sluk ur på til at styre dagslængden, som skal være på 12 timer.

Bundmaterialet kan være hampestrøelse, jord/sand i en 50/50% blanding eller lign. Savsmuld/spåner eller træflis, er en dårlig løsning da det let kan give forstoppelse hos skildpadden.
Vissent løv fordelt med rund hånd, er med til at skabe et naturligt udseende, og dyrene elsker at grave og gemme sig i dem.

Bundmaterialet skiftes ca. 1 gang pr. måned, afføring og urin fjernes dagligt, sammen med evt. Foderrester.

Russiske landskildpadder holder meget af et udendørs ophold om sommeren, og har gavn af den friske luft, og solen stråler. Husk at afskærme udendørsanlægget hvis der er rovdyr i området (hund, kat, ræv, osv.) husk også på skildpaddens evne til at grave lange gange, og klatrer. Mange har mistet en skildpadde på den konto.

Skildpadden skal bades i lunkent vand (maks.37 C) 1-2 gange pr. uge. Vandskål i terrariet vil sikkert ikke blive brugt, da russerne får deres væske fra den føde de spiser, og fra badene. Skildpadden kommer gerne af med sin aførring i badevandet, hvis den har gjort det bør den tages op, eller vandet skiftes. Lad den bade til vandet ikke føles lunt. Hvis den mosler for at komme op, så tag den op.

Hannerne er meget aggressive og vil i mange tilfælde terroriserer evt. rivaler og stresse hunnerne så de ikke trives. Hannerne kan tilføje nogle grimme bid, der i værste fald kan komme til at koste et øje, eller endnu værre døden.

Russer han, lang hale

russerhan russerhan2

 

Russer hun – Kort hale

russerhun russerhun2

Maurisk Landskildpadde – Pasningsvejledning

Navn: Maurisk landskildpadde
Latinsk betegnelse: Testudo graeca ibera

Udbredelse: Sydeuropa, Mellemøsten, Nordafrika

Dyrets Størrelse: op til over 30 cm i skjoldlængde.

Terrarietype: Tør

Temperatur i terrariet: Stuetemperatur – Varmeplads ca.40 C

Fodertype: Bladmateriale, ukrudt, urter, græs, hø, Pre Alpin Testudo ® tilsat vitaminer 2 gange pr. uge og kalk hver dag. Du må ikke give frugt. Udelukkende vegetar.

Vinterdvale: Ja (kun for erfarne skildpaddeholdere)

Den Mauriske landskildpadde har som alle de andre landskildpadder af testudo slægten, stor glæde af en udendørs ophold om sommeren. Skildpadden er dagaktiv (som langt de fleste landskildpadder) og er meget aktiv. Hannerne er meget aggressive indbyrdes, men også over for hunnerne. Stridbare hanner isoleres så de ikke stresser de øvrige skildpadder

Som det gælder for næsten alle skildpadder, skal den Mauriske landskildpadde tilbydes et terrarium som er så stort som overhovedet muligt. Og det skal være et åben terrarium, så der er en god luftcirkulation. Siderne i terrariet skal være så høje at skildpadderne ikke kan kravle over, selvom de evt. står oven på hinanden, ca. 30 cm

Bundmaterialet bør være en blanding af 50/50 jord/sand, grus eller lign. Det er vigtigt at man vælger et bundmateriale som dyrene ikke spiser, så det skal du holde øje med.

Skildpadderne holder meget af skjulesteder, for så bliver de mere trygge og føler sig ikke beluret konstant. En hule må aldrig mangle og kan let bygges af noget krydsfiner eller lign. Hulen fyldes med visne blade og evt. noget hø af en god kvalitet. Visne blade pynter også i terrariet og koster ikke noget. Man samler den bare op i skoven en tør vinter dag.

Varmelampen er en almindelig spotlampe med en 25-40 watts pære, alt efter dyrenes størrelse og afstanden ned til skildpadden. Køb gerne en lampe som kan reguleres i højden, en type med bøjelig hals.

Belysningen i terrariet klares med et lysstofrør eller flere, hvis man ønsker at benytte sig af UV lys (som skildpadderne har gavn af til at danne D3 vitamin) skal højden på disse være ca. 35 cm.

Drikkevand skal være tilgængeligt, og dyrene bades i ca.37 grader lunkent vand 1-2 gange pr. uge.

Copyright ©2010 Peter Jensen – Landskildpadder.dk

Græsk Landskildpadde – Pasningsvejledning

Navn: Græsk Landskildpadde
Latinsk betegnelse: Testudo hermanni

Udbredelse: Italien, Frankrig, Balkan, Spanien, Baleariske øer.

Dyrets Størrelse: op til 20 cm i skjoldlængde.

Terrarietype: Tør

Temperatur i terrariet: Stuetemperatur – Varmeplads ca.40 C

Fodertype: Bladmateriale, ukrudt, urter, græs, hø, Pre Alpin Testudo ® tilsat vitaminer 2 gange pr. uge og kalk hver dag. Du må ikke give frugt. Husk at den skal have adgang til drikkevand.

Vinterdvale: Ja (kun for erfarne skildpaddeholdere)

Den græske landskildpadde holdes bedst i et terrarium som er åbent i toppen, så der er god luft cirkulation. Skildpadden er en meget livlig art hvis den passes korrekt. Den kan lide at klatre og graver også lidt, dog ikke så meget som den russiske landskildpadde Testudo horsfieldii.

Terrariet indrettes så den har en varmeplads i den ene ende og en hule i modsatte ende, hvor skildpadden kan søge i skjul når den har fået varmen eller blot ønsker en smule fred. Når skildpadderne er søgt i skjul bør man ikke forstyrre dem. Varme lampen kan være en almindelig 25 watt pære, i en afstand så temperaturen er ca. 40 C. i skildpaddehøjde. Placer gerne en mørk sten under varmelampen, så skildpadden også får lidt varme nedefra.

Bundmaterialet kan være akvariegrus, jord/sand i en 50/50 blanding. Det er vigtigt at man vælger et bundmateriale som skildpadderne ikke spiser. Det må heller ikke støve.

Hannerne kan være temmelig aggressive og meget vedholdende, så de må ofte separeres fra hunnerne hvis de hele tiden gør kur. Da denne kurtisering stresser hunnen meget, og den begrænsede plads i terrariet gør at hun ikke kan slippe væk.

Der ses ofte kampe hannerne imellem, hvor hannerne puffer ind i hinandens skjold, med et ordentligt ”klok”. Disse kampe kan finde sted i flere timer/dage. Nogle rigtige små kampmaskiner.

Den græske landskildpadde har godt af et udendørs ophold om sommeren, når vejret tillader. Flere af vores danske opdrættere har dyrene gående ude fra sidst i maj måned til sidst i september. Skildpadderne tåler selvfølgelig ikke frost. Ude perioden kan forlænges med en varmelampe installeret i ude anlægget, samt et varmelegeme i skildpaddernes overnatnings hytte.

Vær opmærksom på at der skal være tilstrækkeligt med skygge pladser, hvor skildpadderne kan søge skygge for den bagende middags sol, hvor temperaturen let kommer op på 50 grader i solen. Det kan også blive for varmt for selv den mest sol elskende skildpadde.

Copyright ©2010 Peter Jensen – Landskildpadder.dk

 

 

Leopard Skildpadde – Pasningsvejledning

Navn: Leopard skildpadde
Latinsk betegnelse: Geochelone pardalis

Underarter:
Østafrika : Geochelone pardalis babcocki
Sydafrika: Geochelone pardalis pardalis

Udbredelse: Fra det sydlige Sahara på det afrikanske kontinents østkyst og fra det sydlige Sudan og Etiopien til Kap provinsen i Sydafrika.

Dyrets Størrelse: op til 70 cm. og en vægt på op imod maks. 47 kg.(normalt 45-50 cm. og 15-20 kg.)

Terrarietype: ørken(tørt)

Temperatur i terrariet: Stuetemperatur – Varmeplads ca.45 C, nat temperatur 18–20 C grader.

Fodertype: Bladmateriale, græs, masser af hø, Pre Alpin Testudo ® tilsæt vitaminer og kalk hver dag. Du må ikke give frugt. Vand skal tilbydes hver dag.

Vinterdvale: Nej

Leopardskildpadden har fået sit danske navn, efter de plettede aftegninger på skjoldet som minder om pletterne på en leopard.

Leopardskildpadden er efter sporeskildpadden den næststørste skildpaddeart på det afrikanske fastland. Så derfor bør man tænke sig om en ekstra gang inden man anskaffer sig denne art som terrariedyr. Har man plads nok og mod på at skaffe disse prægtige dyr den fiberholdige foder som er helt nødvendigt, er leopardskildpadden forholdsvis nem at holde.

Et frilandsanlæg er at foretrække i de varmeste sommermåneder, hvor leopardskildpadderne gerne vil opholde sig, og æde af græsset og de andre naturligt forekomne ukrudtsplanter.
Man kan overdække noget af anlægget med glas, så skildpadderne har mulighed for at hente varme der, på de ”triste” sommerdage, evt. suppleret med en varmespot. Anlægget skal være forsynet med flere skjulesteder og en hule hvor som har fast gulv, som er hævet en smule fra jorden og foret med en masse hø. Her vil skildpadden så søge hen når den trænger til et hvil, eller gerne vil have helt fred og sove. Det er også vigtigt i indendørsanlægget at skildpadderne har gode skjulesteder hvor de kan føle sig trygge. En blanding af jord og sand eller støvfrit grus vil være passende bunddække i det indendørs anlæg.

Leopardskildpadderne skal have samme kost som den afrikanske sporeskildpadde, altså masser af fibre, i form af hø, græs og evt. Pre Alpin Testudo ©. Kalk kommes på foderet hver dag, med rund hånd uden dog at overdrive, sammen med vitaminer (Vispumin eller lign. Som indeholdende D3) som drysses på i et tyndt lag, som når man drysser salt på et æg, altså lidt. Pas igen på med overfodring med for proteinholdig og vådt foder da det vil give misvækst, og skabe grobund for uheldige parasitter.

Parringer forefinder hele året. Men der kan især observeres en heftig parringsaktivitet under højsommeren ved høje temperaturer. Hvis dyrene flyttes fra deres frilandsanlæg til deres indendørs anlæg, stiger deres parringsaktivitet. Kurmageriet må betegnes som mere hengivent end f.eks. hos de russiske landskildpadder. Der lægges 8-20 æg oftest 3-4 gange fra afslutningen af august til januar.

Udrugningstiden for leopardskildpaddens æg kan varierer alt efter temperatur og fugtighed. Så en forskel på mellem 100 og 400 dage. Ved en stabil udrugningstemperatur på 30-32 grader C. Kommer ungerne ud af ægget efter ca. 120 til 150 dage.

Pasning og ernæring sker under samme forbehold som for voksne dyr. Dog bør bundlaget være noget fugtigere end hos de voksne dyr.

Copyright ©2010 Peter Jensen – Landskildpadder.dk

 

Afrikansk Sporeskildpadde -Pasningsvejledning

Navn: Afrikansk sporeskildpadde
Latinsk betegnelse: Geochelone Sulcata

Udbredelse: Sahelzone eller Sahelbælte (Mali, Mauretanien, Niger, Nigeria, Senegal, Sudan, Tchad, Ætiopen ) i Afrika.

Dyrets Størrelse: op til 83 cm. og en vægt på op imod 105 kg.

Terrarietype: Tør

Temperatur i terrariet: Stuetemperatur – Varmeplads ca.45 C, nat temperatur 18–20 grader.

Fodertype: Bladmateriale, græs, masser af hø, Pre Alpin Testudo ® tilsæt vitaminer og kalk hver dag. Du må ikke give frugt. Vand skal tilbydes en gang om ugen.

Vinterdvale: Nej

Den afrikanske sporeskildpadde (Geochelone Sulcata) er en af de største landskildpadde arter der findes, kun overgået af kæmpeskildpadderne på Galapagos- og Aldebraøerne. Med en vægt på op imod 105 kg. og en længde på 105 kg. som er rekorden for denne art, er det skildpadder som stiller meget store pladskrav. Ligeledes skal man have i mente at der skal en betydelig varmekilde til at opvarme en voksen sporeskildpadde, og dermed en betydelig stigning i sit elforbrug. Du bør derfor tænke dig om en ekstra gang inden du anskaffer dig så stor en skildpadde.
Sporeskildpadden har fået sit navn efter de to iøjnefaldende sporer, der sidder på lårene af bagbenene.

I naturen graver sulcataen lange gange under jorden, for at kunne udholde de høje temperaturer der er i Sahelbæltets omgivelser. I disse omgivelser er føden sparsom og derfor må sulcataen nøjes med hvad den kan finde af vissent græs/hø, visne blade og sukkulenter. Det er disse fodertyper som man skal tilbyde sine dyr i fangenskab. Forket fodring med for våd og proteinholdig føde vil hurtigt føre til misvækst sygdomme og i værste fald døden.

Anlægget til sporeskildpadden skal bygges robust pga. de enorme kræfter dyrene har. De skal have mulighed for at skjule sig i en hule, og altid have masser af hø til rådighed. Varmelampen skal placeres i en passende højde så temperaturen under den kommer op på 45 grader. Fuldspektret UV rør er nødvendige, og må ikke hænge højere en 30 cm. for at få den bedste effekt ud af dem. Der skal være en kølig ende hvor skildpadden kan søge hen når den har det varmt nok.

Sulcataen har godt af et udendørs ophold på de varmeste sommerdage, hvor dyrene holder af at græsse og nyder solens varme og den friske luft. Dyrene tåler som alle de andre skildpadde arter ikke træk. Der skal være skyggefulde områder i udendørsanlægget, og gerne mulighed for at kunne grave huller i jorden, en beskæftigelse som sulcataen holder meget af.

Sporeskildpadden er særdeles produktiv når det gælder reproduktion. Kuld 15-20 æg lægges 2-6 gange om året. De små spore skildpadder ses af og til i dyrehandlen, og er meget fristende for ukyndige at tage sådan en lille fætter med hjem, ganske uvidende om den enorme størrelse dyret opnår.

Enkelte dyr i en flok kan være dominerende, og i sådanne tilfælde bør den dominerende flyttes til et andet anlæg, så den ikke stresser de andre skildpadder unødigt.

Læs mere på sulcata.dk

Copyright ©2010 Peter Jensen – Landskildpadder.dk

Sammenligning af UV kilder

Sammenligning af forskellige UV kilder

Naturligt sollys Afstand UVA UVB
Ækvator sol 265
Ækvator overskyet 85
England sol 60
England overskyet 12
Middelhavet sol 205
Middelhavet overskyet 55
Kombineret UV og Varme (aktive UV heat)
Powersun eller T-rex Active UV pære 100W 20-25 cm. 400 50
Powersun eller T-rex Active UV pære 160W 20-25 cm. 610 80
Ultravitalux Active UV pære 300W 30 cm. 1,620 250
Gode UV rør
Reptisun 5.0 eller Iguana Rør 10-15 cm. 25 10
Hagan Reptigo 8% UVB Rør 10-15 cm. 27 11
Arcadia 5% Rør 10-15 cm. ? 10
Triton 5% UVB Rør 10-15 cm. ? 9
Rør med lavere intensitet
Reptisun 2.0 Rør 10-15 cm. 12 4
Arcadia 2% Rør 10-15 cm. ? 5
Mindre gode UV rør
Blacklight Rør 10-15 cm. 153 2.5
Activa 172 Rør 10-15 cm. 6 1
ESU 7% Rør 10-15 cm. ? 2
Hagan Reptiglo 2% Rør 10-15 cm. ? 1.5
Sun-glo 10-15 cm. ? 1

 

Forberedelse til dvale

Forberedelse til dvale.

Original titel: Preparing for hibernation
Original URL: http://www.tortoisetrust.org/articles/induction.htm
Forfatter: A.C. Highfield

(Oversætter:Peter Jensen, landskildpadder.dk som nødvendigvis ikke har samme holdning som i den oversatte tekst, jeg putter ikke mine skildpadder i dvale selv.)

(Når der i artiklen står vi, er vi = Tortoises Trust)

Skildpadde arter som er sikre at dvale: Testudo graeca , Testudo ibera , T. whitei , T. marginata , T. hermanii and T. horsfieldii. Den Nord Amerikanske ørkenskildpadde, Gopherus agassizzi stiller samme krav.

Skildpadde arter som IKKE må komme i dvale: T. kleinmanni  ( Ægyptisk landskildpadde ) og Testudo nabeulensis (den Tunesiske landskildpadde) og ALLE tropiske skildpadder som Rødhovedet skovskildpadde ( Geochelone carbonaria ), Afrikansk sporeskildpadde ( Geochelone sulcata ), Hængsel skildpadder ( Kinixys arterne), osv.

Prøv aldrig at dvale en skildpadde hvis du har mistanke om at den kan være syg, eller er undervægtig. At komme en syg eller undervægtig skildpadde i dvale er lig med den visse død!

For at skildpadden skal kunne klare sig gennem vinterdvalen i god stand har den brug for at opbygge et betydeligt fedtlag, hvori den lagrer vitaminer og vand. Uden fedt og vand reserver dør skildpadden af sult eller dehydrering. En passende fedt reserve vital for skildpadder i dvale. De lever af denne fedtreserve mens den sover, er fedtreserven opbrugt for tidligt begynder skildpadden at tære på den fedt som er i musklerne og i de indre organer som så vil blive betydeligt svækket.

Sker dette vil skildpadden dø under dvalen.

Nøglefaktorer som i gangsætter dvale adfærden starter i sensommeren eller det tidlige efterår.

Disse miljømæssige betingelser omfatter:

  • Reduceret gennemsnitstemperatur. Dagene bliver koldere med lavere minimum temperatur.
  • Dagene bliver kortere (dagens længde mener man registreres i hypofysen)
  • Reduceret lys intensitet pga. solens lavere position på himlen.

Som disse faktorer påvirker skildpadden, vil den blive mindre aktiv og mindre interesseret i at tage føde til sig. Dette kalder vi ”dvalens introduktions periode”.

Denne ‘faste’ periode kan vare 3-6 uger, uden risiko. Vi anbefaler at holde skildpadden ved en temperatur på 13 grader celsius i en periode på mindst 3 uger efter at det sidste måltid er indtaget. Denne periode tillader føden at passerer fordøjelses kanalen helt. Noget af det farligste man kan gøre, er at komme skildpadden i dvale (under 10 grader) lige efter den har gået varmt og med normal adgang til føde. Hvis man gør dette vil der i skildpaddens tarmsystem være en stor mængde delvist fordøjet foder, som er farligt for skildpadden. Foderet rådner simpelthen inde i skildpadden, og dette medfører farlige gasarter og gifte.

Vigtige pointer:

Jo større skildpadden er dets længere er den om at fordøje den føde den har i maven.

  • Store skildpadder i 2- 3 kg . vægtklassen mellem en måned og op til 6 ugers faste
  • Medium størrelse skildpadder 1- 1.5 kg . klassen vil kunne klare sig fint med en faste på 3-4 uger.
  • Små skildpadder under 1 kg . har typisk brug for 3 ugers faste

Vi rekommanderer ikke en faste periode på under 3 uger, selv for helt små skildpadder.

Alle disse perioder er temperatur afhængige. Ved lave temperaturer nedsættes forbrændingen og føden er længere tid om at blive fordøjet. Ved højere temperaturer er processen hurtigere. Det er derfor vi rekommanderer de ovenstående temperaturer, da de er lave nok til at undertrykke ædelysten, men høje nok til at fordøjelsen fortsætter.

At holde skildpadden ude (hvis temperaturen er sikker) i første halvdel af fasteperioden, og i et uopvarmet rum (hvis det kan opretholde den korrekte temperatur på 13 grader) i den sidste halvdel af fasteperioden er ofte meget effektivt.

Skildpadden vil blive mindre og mindre aktiv samt mere og mere træt. Til sidst vil den ikke engang komme frem fra sit skjul ret ofte. Det er nu vi synes den er klar til dvalen.

Bemærk at skildpadden IKKE må tilbydes føde i fasteperioden, men skal tilbydes vand 3 eller 4 gange om ugen. Dette er for at sikre skildpadden væske nok under dvaleperioden, men også til at skylle urater (den hvide klat) ud af blærerne.

Skildpadden skal tjekkes inden den bringes i dvale, og deres vægt skal noteres, da de taber sig under dvalen. Se http://www.tortoisetrust.org/articles/safer.html og http://www.tortoisetrust.org/articles/measuring.htm for mere information om disse emner.(oversættes når jeg får en ledig stund // Peter)

Fodring af landskildpadder

Fodering af landskildpadder
(c) Peter Jensen 18 november 2003

Landskildpadder har brug for en meget fiberrig og kalkholdig kost som indeholder meget få proteiner. De er fra naturens side opbygget til at indtage foder som har et Ca:P (kalcium : fosfor) forhold på 5:1 eller endnu bedre.

For meget protein øger væksten, og kan give misvækst samtidig med at kalk behovet forøges, da kalkoptagelsen forringes. Animalsk og andet proteinrigt foder skal helt undgås, da det kan give nyreproblemer eller urinsyregigt. Derudover er landskildpadden heller ikke beregnet til at indtage fedtholdigt foder, som kan blive årsag til fedme og fedtlever.

På grund at skildpaddens lange tarmsystem, er det helt nødvendigt for den at dens kost er meget fiberrig (hø/græs/Pre Alpin Testudo). Frugt og andet som indeholder for mange kulhydrater som vil gære i tarmen, og give grobund for en evt. flagellat infektion.

Om sommeren er det let at skaffe foder til sine landskildpadder, for her er udbudet at vildfoderet stort og varieret. Så her skal man i gang med at plukke, på steder som ikke er forurenet af bilos og andet. Det skal man benytte sig af og bruge så meget vildtfoder som overhovedet muligt.

Kalktilskud er helt nødvendigt, og skal gives hver dag. For at skildpadden kan optage kalk fra kosten er det nødvendigt at den får D3 vitaminer. Det kan den danne selv i kroppen, ved hjælp af solens UV stråler eller fra UV rør. Eller man kan give skildpadden vitamintilskud på kosten, 2 gange pr uge. Så lidt som når man drysser salt på sit æg. Overdosering af vitaminer er farligt, og D3 er i store mængder meget giftigt.

Pre Alpin Testudo – fodret, er en kærkommen håndsrækning til de som ikke har nået at få fyldt fryseren op inden vinteren. Dette er et forholdsvist nyt produkt som er økologisk, og fremstillet af presset, tørret hø & mælkebøtter. Det leveres som pellets (en slags piller) som opblødes i vand og når det er blevet helt grødagtigt serveres det for dyrene, gerne opblandet med salat, kinakål eller lign. I starten vil de kræsne dyr næppe spise det, da det lige skal ses an først. Men når først de får smagen for det, glider det gerne ned med stor appetit. Pre Alpin fås desuden også i en Herbs version som indeholder op mod 60 forskellige urter, og i en Fibre som er en slags granulat som kan drysses over købefoderet som det er , uden at det skal opblødes i vand først.

Skildpadderne skal have adgang til rent drikkevand.

Liste over egnet vildfoder, der er en markering ved det som egner sig til nedfrysning (F):


Alle græsarter (F)
Almindelig gedeblad
Almindelig svinemælk
Borst
Bynke (F)
Bøgeblade
Døvnnældeblade
Fuglegræs
Hybenroseblade (uden torne) (F)
Hybenroseblomst
Hyldeblade

Høgeskæg
Jordbærblade (F)
Katost
Kløver
Kløverblomster (F)
Kongepen
Kællingetand
Mælkebøtte blade
Mælkebøtteblomster (F)
Rajnfan blade
Rajnfan blomster
Sankthansurt
Skvalderkål
Vejbred (F)
Vinblade (F)
Vikker (F)
Æbleblade (F)

Købefoder der er egnet til landskildpadder:

Agurk (snack)
Broccoli (lidt)
Grønne blade fra blomkål
Grøn /rød/orange/gul peber (lidt)
Gulerødder(lidt)

Hibiscus blomster/blade
Kinakål(lidt)
Forskelligt salat(lidt)
Squash (lidt)
Vinblade


Undgå:

Banan
Brændenælder (dyrene brænder sig)
Bønner
Frugt
Hunde/Kattemad
Icebergsalat
Mælkeprodukter
Rabarber
Spinat
Tidsler (stikke sig/skummer ud af munden)
Ærter

Ofte stillede spørgsmål FAQ, (oversættelse fra Tortoise Trust)

Ofte stillede spørgsmål FAQ, (oversættelse fra Tortoise Trust)

tortoises thrust(Oversætter:Peter Jensen, landskildpadder.dk som nødvendigvis ikke har samme holdning som i den oversatte tekst)

Spørgsmål: Jeg har forstået behovet for kalk tilskud, men kan jeg bruge æggeskaller?

Svar: Æggeskaller er ikke godt som kalktilskud. De kan smitte dine dyr med salmonella. En meget bedre og mere sikker kilde er almindelig kalcium karbonat. Dette kan købes mange forskellige steder meget billigt. Du kan også bruge kalk-tablet supplement, eller en hvilken som helst andet fosfor frit kalk supplement beregnet til krybdyr. Vi fraråder på det bestemteste brugen af fjerkræ æggeskaller.

Spørgsmål: Hvis de mediterrane og ørkenskildpadderne ikke spiser kød, hvor får de så deres protein fra? Jeg troede at de i det mindste havde brug for noget kød for at få noget protein i deres kost?

Svar: Blomster, blade, frø og græsarter indeholder den rette mængde protein, især for den langsomme fordøjelseskanal disse skildpadder har. Tænk på nogle af de største pattedyr rundt omkring, elefanter og giraffer! De er også udelukkende planteædere og får nemt dækket deres protein behov af den bevoksning som de æder. Det er en almindelig misforståelse at når man tror at ”kød = protein” og ”grønsager = ingen protein”. Det er fuldstændigt forkert. Selv nogle grønsager kan have et faretruende højt indhold at protein for skildpadderne; ærter, bønner, lucerne og bønnespirer indeholder især for meget protein.

Spørgsmål: Kan jeg give tofu som protein tilskud, da det er et vegetabilsk produkt?

Svar: Nej. Det har et meget højt protein indhold, og også phytic acid (ikke oversat). Ydermere er det meget hurtigt fordøjer og dermed endnu mere skadeligt at fodre med end ærter og bønner. Skildpadder som tilbydes en korrekt føde, har ikke brug for ”ekstra” som dette. Det gør mere skade end gavn.

Spørgsmål: Krybdyreksperten i dyrehandlen siger at skildpadderne har brug for et vivarium(akvarie), og at den skal leve af salat og frugt. Jeres hjemmeside (Tortiose Trust) er ikke enig i dette. Hvem skal jeg tro på.

Svar: Det er meget svært for begynderen som modtager modsigende råd. Før vi viser effekten af ”krybdyrekspertens” råd, vil vi pointere at dyrehandlerens interesse er at tjene penge. De vil også sælge dig dyrt vivarium(akvarie) udstyr. Vi prøver ikke at sælge dig noget som helst – vi prøver slet og ret at forhindre dine dyr i at lide overlast pga. fejlagtige råd. Vores råd er gratis. Vi vil foreslå dig hvis du er usikker, at du tilmelder dig Tostoise Trust e-mail listen. Her kan du få gode upartiske råd og vejledning fra over 1000 skildpadde holder fra hele verden. Så er det sagt, dette er hvad som sker med din skildpadde hvis du følger ”krybdyrekspertens” råd.

deform russer 001 deform russer 002

Billederne viser en russisk landskildpadde (Testudo horsfieldii) som er opvokset i et vivarium og har levet udelukkende salat og frugt. Der er alvorlige reduktion og deformitet af skjoldet pga. kalk og/eller D3 vitamin mangel. Også næbbet er misdannet. Vivarium af akvarium typen er ikke et miljø for landskildpadder (se et habitat for horsfield’s et andet sted på hjemmesiden). Mange tak til skildpadde redder Marty La Prees for billederne. Skildpadden bor nu i det rette miljø og for den rigtige kost, desværre er deformiteten permanent.

Spørgsmål: I en bog står der, at jeg skal fodre min skildpadde med ost og hårdkogte æg. Hvad mener I?

Svar: Vis mig hvor skildpadderne kan finde ost og kogte æg i naturen… Du må ALDRIG fodre din skildpadde med noget som dette. Pizza, burger, is, brød, mælk, donuts, ”abe-mad”, vegetabilsk olie og en hel masse andre totalt unaturlige fødekilder som bliver foreslået i bøger og på diverse hjemmesider falder i samme kategori. Der er en simpel regel: hvis skildpadden ikke lever at produktet eller et lignende ude i naturen, så er der ingen grund til tilbyde det i fangenskab. Altså IKKE anvendeligt og det gøre mere skade end gavn.

Spørgsmål: Min skildpadder komme af med noget hvidt, kalkagtigt substans sammen med urinen. Jeg har fået at vide at det er for di den får for meget kalk i sin kost – passer det?

Svar: Nej bestemt ikke. Det er urin-syre og har intet med kalk at gøre. Det er et produkt af protein stofskiftet som finder sted i krybdyr og fugle. Hvis det er koncentreret og tykt kan det være fordi: stort protein indhold i foderet, eller dehydrering. Det er normalt der er urinsyre men for meget vil kræve at man undersøger hvad som ligger til grund for dette. Og ændre det som er galt.

Spørgsmål: I stedet for at bruge kalk tilskud, kan jeg garantere at kalkindholdet er stort nok ved at bruge grønsager som har et kalk/fosfor forhold som er bedre end 2:1 (2 kalk–1 fosfor)?

Svar: I teorien ja, men i praksis sikkert ikke. Det er svært at vide om de fødeemner du vælger indeholder den mængde af kalk, som du forventer. Da det ikke er muligt at lade hvert enkelt emne analysere, og at der ikke er nogen simpel måde at se det på, er det umuligt at se hvad det indeholder. Publicerede tabeller ser i teorien fine ud, man i praksis kan indholdet i fødeemnerne varierer 100 måske op til flere 1000 % fra tabellerne. Jeg vil ikke foreslå at men stoler på disse tabeller, til dette brug. At tilsætte kalcium er 100 % sikkert, og sikrer at det rette forhold opnås.

Spørgsmål: Hvorfor skal jeg vælge et fosfor frit kosttilskud i stedet for et som indeholder et forhold på 2:1 Kalk/fosfor? Er fosfor ikke også vigtigt?

Svar: Jo det er. Men det findes i rigelige mængder i næsten al grønt, bladrige grønsager og planter, og det er derfor ikke nødvendigt at tilføje ekstra. Det er oftest kalk som mangler i skildpaddernes kost ikke fosfor. Ved at bruge et tilskud som indeholder forholdet 2:1 opnår man blot at mængden øges og ikke at forholdes ændres. De har brug for minimum forholdet 2 kalk til 1 fosfor. Altså et minimum ikke det optimale. Vi sigter efter at få et minimum forhold der hedder 3:1. Mange af de naturlige planter dyrene selv finder indeholder et 5:1 forhold eller bedre.

Spørgsmål: Er det ok at kun bruge kalcium karbonat som kosttilskud eller skal jeg også tænke på andre sporestoffer?

Svar: At tilføje Kalcium Karbonat er en sikker måde at undgå Kalk mangel (taget i betragtning at der også er D3 vitamin tilstede) og at protein indholdet holdes inde for den sikre grænse som der tillades for den enkelte art. Men du har ret i at det ikke hjælper på andre former for mineral mangler. Det er netop derfor at vi udover det daglige kalktilskud også tilsætter et multi-mineral supplement. Det indeholder mange makro næringsstoffer som ellers ikke er at finde i den kost som tilbydes i fangenskab. Eksempler på sådanne produkter kan være ’Miner-all’ eller ’Nutrobal’. Vi bruger det 2 gange om ugen, og finder det rigelig for at undgå sådanne mangler. Vi øger frekvensen ved unger og æglæggende hunner.

Spørgsmål: Jeg holder en Geochelone sulcata (Afrikansk sporeskildpadde) og jeg bor I Arizona. Min skildpadde er ude det meste af året. Han har det fint, men jeg er bekymret for om jeg skal tilbyde ham D3 tilskud, han får dagligt kalk?

Svar: Du er heldig at bo i et område med mange sol elskende krybdyr og med mange dage uden skyer på himlen. Som din skildpadde, danner disse krybdyr de D3 vitaminer som er helt nødvendige, gennem solens UV-B stråler. I din situation mener vi ikke der er behov for at give et ekstra D3 tilskud. Men havde du boet længere nord på hvor der mere overskyet, ville det være tilrådelig med et supplement.

Spørgsmål: I mange bøger har jeg læst, at man bør give et A vitamin tilskud regelmæssigt? Hvad mener I?

Svar: Ved en fornuftig kost, er det ikke nødvendigt. Vi vil helt sikkert fraråde at men bruger ren A eller D vitamin, da det er muligt at overdosere alle former for fedtopløselig vitamin.

Spørgsmål: Kan jeg bruge ’flydende solskin’ D3 dråber i stedet for at investere i dyrt UVB belysning?

Svar: Nej, vi vil absolut fraråde at brug produkter som dette. De er potentiel meget farlige (se svaret om A vitamin ovenover). Overdosering er muligt, så undgå disse produkter.

Spørgsmål: Kan en skildpadde blive overvægtig?

Svar: Ja de kan. Især arter som har en kort aktivperiode i naturen pga. vinter hi, sommerdvale eller begge, er specielt følsomme/modtagelige af natur pga. den rigelige fodermængde der er at finde i fangenskab. Arter som Russisk landskildpadde (testudo horsfieldii) og Afrikansk sporeskildpadde (Geochelone sulcata) er specielt vanskelige hvad dette angår. Det har vi i sandhed set nogle tykke eksempler på. Men som hovedregel vil skildpadder som holdes på en forkert type diæt, blive overvægtige i fangenskab, og vil til sidst komme til at lide af fedtinfiltrationer i leveren. Enhver fodertype som indeholder mættet fedt, vil helt sikkert give samme resultat på de planteædende skildpadder.

Børn og skildpadder

Børn og skildpadder
(c) Peter Jensen 2003

Skildpadder egner sig ikke som kæledyr, da dyrene er meget sky og bliver stressede af at blive taget op og pillet ved konstant. Små børn er ofte alt for hårdhændede ved skildpadden, de har endnu ikke den rette forståelse for hvad en skildpadde kræver, så det er til enhver tid den voksnes ansvar at passe og holde øje med skildpadden.
Når børnene har nået den skolesøgende alder, kan de lære at forstå hvordan skildpadden skal passes. Og på den måde få et godt og livsvarigt forhold til dette herlige dyr.

Børnene skal lære at de kun må tage skildpadden forsigtigt op, med begge hænder, og kun en gang om dagen. Når skildpadden er sat på plads i sit terrarium, så skal man huske at vaske hænderne. Skildpadderne har nemlig ofte salmonella i sin afføring, som en naturlig del af skildpadden tarmflora. Den type salmonella som skildpadden har, er en særlig krybdyr salmonella som ikke smitter mennesker særlig nemt. Der er dog registreret dødsfald på grund af salmonella smitte fra krybdyr. I disse tilfælde har det altid drejet sig om spædbørn, eller andre personer med svækket immunforsvar.