Advarsel

  Advarsel mod ormekur injektion

Jeg vil gerne advarer om, at din skildpadde bliver behandlet for orm eller andre parasitter, med injektion. Denne behandling er alt for hård mod svage dyr, som kan komme til at lide under denne behandling i meget lang tid.
Vi har selv været turen igennem med vores egne dyr. Den ene af vore skildpadder ‘Frida’ lider stadig under denne kur.

Det startede som små mærkelige rystelser med hovedet. Senere blev skildpadden nærmest lammet i benene og kunne ikke spise selv. Den kunne slet ikke få forbene op til munden og kunne heller ikke tørre sine øjne. Bevægelserne var nærmest lammede og Frida sad og stirrede apatisk ud i luften som hun gik i koma, med munden åben. Der kom desuden en kæmpe bunke urinsyre ud når hun tissede.
Frida har vi nu håndfodret i snart 15 måneder og hun er ved at være over sin ormekur. Hun kan nu kravle rundt igen er er også begyndt at spise lidt af sig selv. Det har været en hård kamp, men resultatet taler for sig selv.

Hvis der er andre, som har haft den samme triste oplevelse som os, vil jeg da gerne høre fra dig. Så vi kan få advaret dyrlægerne om denne behandling.

Brug i stedet Panacur eller lign. Til behandling af indvoldsorm. Dette købes hos dyrlægen.

Ivermectin

Ivermectin er et ormemiddel som man under ingen omstændigheder må bruge til skildpadder. Ivermectin kan i værste fald medføre døden. Et medlem i skildpadde gruppen var meget uheldig da hendes skildpadder skulle behandles, de fik ved en fejl Ivermectin og gik i koma. Efter intensiv behandling blev de dog raske igen, men det var uden tvivl på et hængende hår.

Spørg hvad dyrlægen sprøjter ind først, inden det er for sent.