Russisk Landskildpadde – Pasningsvejledning

Navn: Russisk landskildpadde

Latinsk betegnelse: Testudo horsfieldii

Udbredelse: Centralasien, nordlige Pakistan, nordvestlige Kina, Afghanistan, nordlige Iran

Dyrets Størrelse: op til 20 cm i skjoldlængde.

Terrarietype: Tør

Temperatur i terrariet: Stuetemperatur – Varmeplads ca.40 C 10 til

Fodertype: Bladmateriale, ukrudt, urter, græs, hø, Pre Alpin Testudo ® tilsat vitaminer 2 gange pr. uge og kalk hver dag. Du må ikke give frugt.

Vinterdvale: Ja (kun for erfarne skildpaddeholdere)

Den russiske landskildpadder er en af de mere aktive skildpadder. Skildpadden elsker at grave med dens veludviklede forben og kraftige negle. Ligeledes klatrer de gerne over meget høje forhindringer, det er som om de ikke er helt klar over at de er skildpadder.

Skildpadden trives bedst i et terrarium som er helt åben i toppen, så luftcirkulationen er god. Siderne bør have en højde på ca. 30 cm. Så dyrene ikke kan slippe over selv om de stå oven på hinanden.

Terrariet skal være så stort som muligt, da dyrene trives bedst nå de har god plads.
Terrariet indrettes med en hule i den kølige ende og en varme plads, med spotlampe i den anden ende. Det kan være en fordel at hulens indgang er dækket af et stykke stof som skærmer af, så skildpadden kan ligge uforstyrret og hvile. Kunstige planter kan med held bruges, og giver også dyrene en form for tryghed, nå de kan skjule sig under dem.

Har man flere skildpadder i samme terrarium, er det helt nødvendigt med flere varmespots, som kan være helt almindelige 25-40 watt spotlamper. UV rør beregnet til skildpadder er også nødvendigt, især hvis dyrene ikke har mulighed for at komme ud om sommeren. Sæt et tænd og sluk ur på til at styre dagslængden, som skal være på 12 timer.

Bundmaterialet kan være hampestrøelse, jord/sand i en 50/50% blanding eller lign. Savsmuld/spåner eller træflis, er en dårlig løsning da det let kan give forstoppelse hos skildpadden.
Vissent løv fordelt med rund hånd, er med til at skabe et naturligt udseende, og dyrene elsker at grave og gemme sig i dem.

Bundmaterialet skiftes ca. 1 gang pr. måned, afføring og urin fjernes dagligt, sammen med evt. Foderrester.

Russiske landskildpadder holder meget af et udendørs ophold om sommeren, og har gavn af den friske luft, og solen stråler. Husk at afskærme udendørsanlægget hvis der er rovdyr i området (hund, kat, ræv, osv.) husk også på skildpaddens evne til at grave lange gange, og klatrer. Mange har mistet en skildpadde på den konto.

Skildpadden skal bades i lunkent vand (maks.37 C) 1-2 gange pr. uge. Vandskål i terrariet vil sikkert ikke blive brugt, da russerne får deres væske fra den føde de spiser, og fra badene. Skildpadden kommer gerne af med sin aførring i badevandet, hvis den har gjort det bør den tages op, eller vandet skiftes. Lad den bade til vandet ikke føles lunt. Hvis den mosler for at komme op, så tag den op.

Hannerne er meget aggressive og vil i mange tilfælde terroriserer evt. rivaler og stresse hunnerne så de ikke trives. Hannerne kan tilføje nogle grimme bid, der i værste fald kan komme til at koste et øje, eller endnu værre døden.

Russer han, lang hale

russerhan russerhan2

 

Russer hun – Kort hale

russerhun russerhun2